REMON

Remon og en Venligboer udenfor Udlændingeservice i København. Dele af Remons ansøgning om familiesammenføring var igen forsvundet på mystisk vis under sagsbehandlingen. © Foto: Bente Jæger

Remon og en Venligboer udenfor Udlændingeservice i København. Dele af Remons ansøgning om familiesammenføring var igen forsvundet på mystisk vis under sagsbehandlingen. © Foto: Bente Jæger

 

Ansøgning forsvandt hos Udlændingestyrelsen

Remon var en af de sultestrejkende syrere foran Udlændingestyrelsen i august 2015. To gange oplevede han, at dele af hans ansøgning om familiesammenføring blev væk i systemet. Da han for tredje gang skulle starte forfra med en ansøgning og samtidig fik at vide, at processen igen ville tage mindst 3-5 måneder, brød han sammen. Remon og hans familie tilhørte det kristne mindretal, og hans kone og tre børn befandt sig under livsfarlige omstændigheder i Syrien.

 
Sammenbrud. Ventetiden var i forvejen ubærlig, og nu skulle den starte forfra for tredje gang – mens familien var i livsfare i Syrien. © Foto: Bente Jæger

Sammenbrud. Ventetiden var i forvejen ubærlig, og nu skulle den starte forfra for tredje gang – mens familien var i livsfare i Syrien. © Foto: Bente Jæger

 

Remons historie – fortalt af ham selv i august 2015:

“Jeg ankom til Danmark den 25.10. 2014 efter en tur, der varede omkring de to måneder, og jeg stod over for døden flere gange. Jeg slap fra døden, mord, kidnapning, ødelæggelse og halshugning. Jeg flygtede fordi jeg ikke ønskede at deltage i dødens spil. Jeg flygtede fra uretfærdigheden og uligheden. Jeg flygtede for at finde fred og ro i sindet og for at finde en bedre fremtid til mine børn og min kone. Jeg har ikke set dem i et år.

Jeg søgte asyl i Danmark og fik en opholdstilladelse for en periode på 5 år. Den 16. Marts 2015 søgte jeg om familiesammenføring. Jeg fik at vide at der kan gå op til tre måneder, hvis sagen ikke er kompliceret, eller 5 måneder, hvis den er kompliceret eller hvis der var mangler i ansøgning (Bemærk, at dette er ikke sandt, fordi nogle mennesker har fået sammenført deres familie i løbet af 2 måneder).

Efter 3 måneder og 10 dage tog jeg til Udlændingestyrelsen for at høre , hvor langt min sag er kommet. Men jeg fik en overraskelse.
De sagde at den engelske oversættelse af mine dokumenter ikke fandtes. Dette er ikke sandt, fordi jeg sørgede for at alle papirerne var med, da jeg søgte første gang, også dokumenterne fra kirken for at bevise, at jeg og min familie tilhørte det kristne mindretal i Syrien.

Den 23.06. 2015 kom jeg forbi Udlændingestyrelsen for at levere den engelske oversættelse igen. Jeg får et brev fra dem, hvor de siger at jeg mangler at aflevere den anden halvdel af mine børns ansøgninger. Ifølge dem har jeg kun afleveret 9 ud af 25 sider. Det er heller ikke sandt eller muligt. Udlændingestyrelsens Borgerservice tager aldrig imod en ansøgning, der mangler over halvdelen. Det er så anden gang de mister mine papirer og de skyder skylden på mig, selvom det er dem der har fejlet.
Uden protest skynder jeg mig igen for at udfylde tre nye ansøgninger til mine børn.
Jeg fik en frist på 14 dage til at aflevere dem igen. Jeg afleverer dem den 26.06. 2015
Jeg forventede at alt var på plads nu og jeg havde nået at redde situationen.

Efter et stykke tid uden svar fra dem, kontakter jeg mine sagsbehandlere i jobcentret og kommunen og bad dem om at ringe for at høre om min sag. De får at vide at min sag kommer til at vente endnu 3 til 5 måneder, fordi ansøgningen var mangelfuld.
Så knækker filmen . De havde mistet mine papirer to gange og de skyder skylden på mig. Så frække var de.
Jeg forsøgte at gøre indsigelse og sultestrejke foran Udlændingestyrelsens bygning. Efter 3 dage blev jeg kørt væk derfra i en ambulance.

Jeg mødte kontorchefen i Borgerservice i Udlændingestyrelsen og jeg forsøgte at forklare hende, hvad der var sket. Hun virkede meget sød, og hun skrev et notat til dem der behandler min sag. Hun erkendte at fejlen var opstået hos dem.
Jeg sluttede min strejke i den tro at nu ville retfærdigheden ske fyldest.
Jeg stoppede min strejke fordi mit helbred svigtede. Jeg betaler prisen for at andre har fejlet . Men desværre er der ikke nogen, der lytter til mig eller kan mærke den smerte jeg er i. Det eneste jeg beder om er at jeg bliver behandlet ligesom alle andre i min situation.

Min børn har ikke set deres far i over et år.
De er i Syrien under meget barske forhold.

Jeg længes efter mine børn. Vi græder hver aften, men ingen kan høre os. Jeg ved ikke om jeg nogensinde kommer til at se min familie igen. Jeg beder til de højere magter om at redde dem ud af det helvede, de er i.
Jeg vil ikke give op. Jeg tror og håber på det bedste, selvom jeg frygter det værste.

Jeg håber, at nogen vil læse dette brev og vil høre min stemme og hjælpe mig med at lave om på den uretfærdighed, jeg har været udsat for. Jeg takker Danmark og den danske befolkning for at tage godt imod mig og de mange andre flygtninge fra Syrien.
Jeg håber, at jeg og min familie vil få mulighed for at vise vores taknemmelighed.

Mange tak, Danmark.”

 
Et kram fra en af Venligboernes børnebørn. Remon savnede sine børn så meget, at han græd sig i søvn hver aften. © Foto: Bente Jæger

Et kram fra en af Venligboernes børnebørn. Remon savnede sine børn så meget, at han græd sig i søvn hver aften. © Foto: Bente Jæger

 

Kom i sikkerhed

Udlændingeservice indrømmede fejlen, og Remons familie kom i sikkerhed i Danmark i oktober 2015

Venligboere fra den frivillige forening JuraRådgivningen fandt fejl i et stort antal familiesammenføringssager. Efter pressen begyndte at vise sin interesse, er flere afgørelser blevet omstødt, og der er indført nye procedurer i sagsbehandlingerne.