MORTEZA

Udvisning efter to års sagsbehandling

Morteza Atayee kom uledsaget til Danmark i 2010. Dengang var han 16 år. Han og hans familie var flygtet fra Afghanistan efter hans far var blevet slået ihjel. Mor og søskende havde søgt tilflugt i Iran, mens ældste søn blev sendt af sted på en farlig rejse Sverige, som skulle være et godt land. Morteza blev stoppet i Danmark og søgte om asyl. Efter to års sagsbehandling og ophold på flere asylcentre, stod Morteza til udvisning. Han havde fået afslag på sin asylansøgning, men nægtede frivillig hjemsendelse.

Morteza søgte om genoptagelse af sagen, men fik afslag. I 2014 forsøgte Dansk Flygtningehjælp også at genåbne hans sag, men uden held. Morteza var bange.

Frihedsberøvet

I foråret 2015 blev Morteza frihedsberøvet og sat ind i Ellebæk, en lukket institution for afviste asylansøgere. Det var sidste station før deportation. Morteza var ikke kriminel, men politiet frygtede, at han kunne finde på at flygte.

Morteza var skrækslagen. Han var spærret inde, omgivet af høje dobbeltmure med pigtråd, vagter og fuld video overvågning. Her kom ingen ind uden forudgående sikkerhedsklarering hos politiet.

Særligt udsat

Morteza vidste, at hvis han blev sendt hjem, kunne han se frem til et farligt liv på gaden i Afghanistan. Uden familie i landet var der ingen beskyttelse, og som hazara og hjemvendt flygtning fra Vesten, ville han være særligt udsat for røverier og voldelige overfald. Og fordi han var ateist, risikerede han at lide samme grusomme skæbne som Farkhunda – en afghansk kvinde, der i foråret var blevet slået ihjel på brutal vis af en rasende folkemængde efter en beskyldning om at have brændt Koranen.

Mortezas hjemsendelse blev aflyst to gange. Hvorfor vides ikke. Måske var der alligevel for stor mediebevågenhed over den manglende sikkerhedssituation i Afghanistan. Efter mere end to måneder i Ellebæk, blev han flyttet til Sandholm og kunne bevæge sig frit igen, dog med meldepligt i Sandholm.

Ny advokat med nye oplysninger

Der blev arbejdet hurtigt i kulisserne for Mortezas sag, for selv om han nu kunne bevæge sig frit, var han stadig i udsendelsesposition, og ingen vidste hvornår han kunne blive sendt afsted. Mortezas nye advokat Niels-Erik Hansen indsendte en appel til Flygtningenævnet med nye oplysninger. Frivillige og aktivister iværksatte underskriftskampagne og sørgede for omtale i de sociale medier. Pressen blev kontaktet, og de begyndte efterhånden at vise interesse for sagen.

Morteza stod åbent frem på TV, i radio og aviser, og fortalte om sin ateisme og frygten for at blive slået ihjel. Modstanden mod hans hjemsendelse voksede da det også kom frem i medierne, at den yngste af to nyligt hjemsendte afghanske brødre – Abolfazl – var død, 16 år gammel.

I oktober 2015 trodsede demonstranter blæst og kulde for at støtte Morteza, da han skulle møde hos NUC (Nationalt Udlændinge Center) i Sandholmlejren efter den frivillige udrejsefrist. Der var nemlig en overhængende fare for at han ville blive frihedsberøvet og sat ind i Ellebæk igen.

Morteza, som var blevet flyttet til et andet asylcenter, mødte ikke op. Han havde det dårligt og meldte sig syg over telefonen. Politiet blev sendt af sted for at hente Morteza. Samtidig kom der besked om at sagen ville blive genåbnet på baggrund af hans ateisme. Presseomtalen reddet ham på målstregen.

Morteza havde vundet tid, men hans skæbne var stadig usikker. Et kommende møde hos Flygtningenævnet var sidste chance.  Derefter var mulighederne udtømt.