DEMONSTRATION – STOP MASSAKREN MOD CIVILE I ALEPPO

Den humanitære katastrofe i det østlige Aleppo samlede tusindvis af mennesker til fakkeldemonstration i København © Foto: Bente Jæger

Den humanitære katastrofe i det østlige Aleppo samlede tusindvis af mennesker til fakkeldemonstration i København © Foto: Bente Jæger

 

Flere tusinde samlet til fakkeldemonstration mod folkedrab på civile

På rekordtid arrangerede menneskerettighedsaktivist og læge, Haifaa Awad, og Mellemfolkeligt Samvirke en fakkeldemonstration til støtte for den belejrede civilbefolkning i det østlige Aleppo. Flere tusinde mennesker mødte op på Christiansborg Slotsplads i København onsdag d. 14. december 2016 med krav om sikker evakuering af de 100.000 civile, der står uden flugtmuligheder fra bomberne.

 
Nødhjælpsgrupper har opfordret folk til at deltage i demonstrationen for at forhindre en eskalering af den humanitære katastrofe i det sønderbombede Aleppo. © Foto: Bente Jæger

Nødhjælpsgrupper har opfordret folk til at deltage i demonstrationen for at forhindre en eskalering af den humanitære katastrofe i det sønderbombede Aleppo. © Foto: Bente Jæger

Billeder og videoer blev sendt i en solidaritetsstrøm til Aleppo for at vise støtte. Mange har mistet kontakt med familie og venner i den sønderbombede by. © Foto: Bente Jæger

Billeder og videoer blev sendt i en solidaritetsstrøm til Aleppo for at vise støtte. Mange har mistet kontakt med familie og venner i den sønderbombede by. © Foto: Bente Jæger

Aleppo bløder. Situationen for de civile i det østlige Aleppo er katastrofal. © Foto: Bente Jæger

Aleppo bløder. Situationen for de civile i det østlige Aleppo er katastrofal. © Foto: Bente Jæger

 

Den totale nedsmeltning

Baggrunden for demonstrationen var begivenheder, som FN har kaldt for “den totale nedsmeltning af al medmenneskelighed”.  Rapporter fra området fortæller om regelrette henrettelser af civilbefolkningen i den lille oprørsenklave, herunder også kvinder og børn.

 
Mogens Lykketoft var dybt berørt af situationen i Aleppo. © Foto: Bente Jæger

Mogens Lykketoft var dybt berørt af situationen i Aleppo. © Foto: Bente Jæger

 

Appel til verdens ledere

Tidligere formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, var blandt taleholderne. Han kom med en appel til alle som kunne have nogen form for indflydelse:

”Nu må I tage jer sammen og lægge det størst mulige pres på Rusland og Assad for at stoppe det her.”

Til Ekstrabladet gav Lykketoft udtryk for, at der er nogle aktører i den her verden, der ikke respekterer nogen som helst former for regler.

 
Haifaa Awad har selv været frivillig læge i Syrien og har lægekolleger, som er i overhængende fare for at blive likvideret i Aleppo. © Foto: Bente Jæger

Haifaa Awad har selv været frivillig læge i Syrien og har lægekolleger, som er i overhængende fare for at blive likvideret i Aleppo. © Foto: Bente Jæger

 

De skal ikke dø i stilhed

For den syriskfødte Haifaa er engagementet en personlig sag. Hun har lægekollegaer, der er under konkret trussel for at blive likvideret. Med begivenheden ønsker hun at skabe et politisk pres. Hun tror på, at demonstrationen kan være med til at gøre en forskel for de mange civile, der lige nu lever under forfærdelige vilkår i Aleppo. Og ofrene skal ikke dø i stilhed.

”Aleppo bløder som det nye folkedrab, der vil sætte sig på min samvittighed. Den vil sætte sig på jeres samvittighed. I vil blive spurgt til det her af jeres børn, om hvad I gjorde for de hundredtusinde mennesker, som blev likvideret, og som blev bombet, og som blev frataget menneskerettigheder, ” siger Haifaa Awad i sin tale.

 
Et minuts stilhed for Aleppo. © Foto: Bente Jæger

Et minuts stilhed for Aleppo. © Foto: Bente Jæger

 

Talere og musikere

Udover Haifaa Awad holdt forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke, Helle Munk Ravnborg, og journalist Nagieb Khaja også taler. Et børnekor, Isam B og Shaka Loveless stod for musikken.
Der var lignende manifestationer rundt omkring i Danmark og i mange andre byer i verden.